Besøg Hasle & Bornholm

Guldkysten på solskinsøen

Hasle er en havneby på den bornholmske vestkyst. Hasle kaldes i folkemunde guldkysten, da du her kan nyde de storslåede solnedgange over Østersøen.

Her er HOTEL KYSTEN dit hyggelige hotel, mens du oplever Bornholm. Et hotel, hvor du kan slappe af efter dine Hasle & Bornholm-oplevelser.

Her får du et par forslag til oplevelser i og omkring Hasle.

Hasle Bornholm

Hasle er en historisk fisker- og arbejderby på vestkysten af Bornholm. Hasle Bornholm opleves bedst fra Hasle Havn, der summer af havneliv.

Byen er – udover fisk – kendt for kul, ler og Hasle klinker, og som Bornholms centrum for kunsthåndværk.

Med andre ord rummer den hyggelige købstad, nord for Rønne og syd for Hammershus, meget af det originale Bornholm.

Se kort over Hasle her.

Hasle Gamle Havn med hotellet i baggrunden og både der spejler sig i vandet
Hasle Havn både i marinaen og de farvede huse i baggrunden

Hasle Havn

Hasle Havn er et populært sted for lystsejlere. Her finder du også Hasle Marina, som er et unikt boligmiljø bygget direkte på Hasles småbådehavns nord- og østkaj.

En aftengåtur på havnen med de flotte både og  fiskekuttere er en dejlig måde at slutte dagen på.

Nyd en is og alle indtrykkene.

Hasle Havn

Hasle Røgeri – smagen af Bornholm

 Hasle Røgeri er det sidste bornholmske røgeri, hvor røgningen stadig foregår på traditionel og gammeldags vis i åbne skorstene med ellebrænde.

Her kan du se de gamle røgovne, og se hvordan der røges sild på ”åbne” ovne – ligesom de har gjort i 100 år.

Hasle Røgeri

Røgeri Bornholm
Grønbechs Gård Bornholms Kunsthåndværk set udefra

Grønbechs Gård

Midt i byen finder du Grønbechs Gård, Bornholms Center for kunsthåndværk. Det gør det til et rigtig godt sted at starte din tur gennem det bornholmske kunsthåndværk.

Her kan du opleve forskellige udstillinger, events, workshops og koncerter, mens du nyder de smukke lokaler.

Grønbechs Gård

Hasle Strand

 Hasle strand – også kaldet Klympen Strand –  er en dejlig lang strand med skønt sand lige syd for byen.

Her kan du være heldig at finde dinosaurfossiler. Da den store meteor ramte jorden og dinosaurerne uddøde, ”ragede” Bornholm op i havet.  Derfor kan du i dag være heldig at finde rester af dinosaurer i Hasle.

Hasle Strand

Hasle Strand og vue over hele sandstranden, bølger og klitter
Kultippen Foto_Martin_Birk

Kultippen

Kultippen er et helt unikt menneskeskabt naturfænomen syd for Hasle Strand. Det minder om et måne- eller ørkenlandskab.

For stedet er helt uden vegetation og er fremkommet som følge af den tidligere kulproduktion i Hasle.

 Her tippede man det frasorterede sand, grus, ler og kulstøv fra kullet ud over kanten – deraf navnet.

Kultippen

Hasle Bystrand

Skjult bag de røde pakhuse på Hasle Havn, finder du Hasle Bystrand. Den lille sandstrand med badebro ligger godt beskyttet fra Østersøens bølger.

Her finder du også den hyggelige havnebar Kabyssen, der har åbent juni-august.

Kabyssen

Hasle bystrand med sandstrand og badebro
Helligpeder på stien langs kysten nord for Hasle

Helligpeder og Teglkås

En utrolig smuk gå- eller løbetur på grusvej langs kysten nord for Hasle fører dig på en 5 km tur til først Helligpeder og siden Teglkås – 2 små og idylliske fiskerlejer på Bornholms vestkyst.

Helligpeder er, med sine små huse, røgeriskorstene og ikke mindst den smukke gamle havnehytte, virkelig et besøg værd.

Teglkås Fiskerleje er på samme måde en skøn perle med sin lille havn og stribe af små idylliske fiskerhuse og røgerier klemt ned mellem den smalle strand og landet bagved, der rejser sig stejlt 80 meter over havet.

Helligpeder Fiskerleje

Teglkås Fiskerleje

Jons Kapel

Lige nord for de hyggelige Fiskerlejer, finder du Jons kapel, som er en hule i klipperne, dannet af bølgernes slåen ind mod klipperne.

Jon kom til Bornholm for at gøre bornholmerne kristne, og her i grotten fortalte han historier fra Bibelen. Det blev populært og snart var der ikke plads nok i grotten, hvorfor han fortsatte udenfor på den klippe, der ligner en prædikestol.

Du kommer ned (og bagefter op) til Jons Kapel ad 171 trappetrin.

Jons Kapel

Jons Kapel klippehule og udsigten til vandet udenfor hulen
Nyker Rundkirke eller Ny Kirke set udefra kirkegården

Nyker Rundkirke – Ny Kirke

Endnu et af Bornholms kendetegn er de specielle rundkirker, og blot 8 km fra Hasle kan du besøge den mindste og yngste af øens 4 runde kirker – Nyker Kirke. Trods navnet menes den at stamme fra starten af 1200-tallet. Se de smukke kalkmalerier og bemærk runestenen, pesttavlen, de separate indgange, og find ud af, hvorfor kirken er rund.

Nyker Rundkirke – Ny Kirke

Nordbornholms Golf Klub

En af Danmarks mest spektakulære golfbaner på Bornholm er Nordbornholms Golf Klub, der snor sig ned til Østersøen og tilbage igen. Med havudsigt i første del – hul 4 mod Christiansø – og på de sidste 8 huller en teknisk krævende bane gennem skov og stenbrud.

Hotellet er sponsor i klubben og kan være behjælpelig med at booke.

Se mere her.

Gudhjem Golf

Brug for mere inspiration til dit Bornholm-ophold?

Her har du fået nogle af de nærmeste forslag. Men Hasle og Bornholm har en hel Østersø af seværdigheder – så læs mere her, hvor du kan filtrere efter dine interesser og ønsker.

Tak til Destination Bornholm for lån af fotos.